Tillykke til mig.
Når man sådan runder et skarpt hjørne er det tid til at gøre status: Hvad har man nået, hvad gik godt, og hvad gik skidt. Fik man tænder eller ej?
Jeg er glad for at kigge i bøger, og blomsterbogen er da ok, men jeg er efterhånden vokset fra den. Nu kan jeg jo se flere farver, så den der sort/hvide-æstetik gør ikke rigtig noget for mig. Det er sjovere med Malle derimod – damn, det er god litteratur.
Ellers så øver jeg mig stadigvæk i at kravle, jeg mangler lidt koordinering af arme og ben, men så er den der også. Jeg forsøger at hoppe frem på alle fire, som et andet tigerdyr, når jeg ikke skubber mig baglæns eller trækker mig frem i armene.
Jeg kan næsten kommer op at sidde, men det er svært ikke at tilte. Hvis jeg har støtte som i højstolen, er det sjovt at sidde. Nogle gange er det dejligt at få mad i stolen, andre gange er det hæsligt. Grød er jeg ikke så begejstret for – så hellere grøntsagsmos eller frugtmos. Det er ikke altid jeg har tålmodighed til det pjat, når jeg er sulten, vil jeg have mad og det skal være NU!!! Så fat det dog, og fjern den ske!
Jeg synes eller ikke det er fedt at få tøj på, når jeg bliver lagt på puslebordet skynder jeg mig at vende mig om, så jeg kan komme til at tygge på noget træ eller bare hive mig frem mod kanten. Så må de selv finde ud af, hvordan de giver mig bleen på, bare jeg ikke skal ligge på ryggen.

Her er et par billeder, der illustrerer mine fremskridt. Jeg kan også nogle nye lyde, bla. at grine, men dem må I få live.