Man kan købe alting i Amager Centret, troede jeg! Læs mere og erfar hvordan op til flere illusioner brast på en helt almindelig indkøbstur.
Det startede så godt, jeg fik lov til at køre med en lille indkøbsvogn i Irma, vi købte ind, jeg fik forklaret hvorfor vi ikke kunne købe de lilla kiks – noget med at de ikke var økologiske og fulde af sukker og hvad kommer det mig ved. De er pakket ind i lilla papir, det ved enhver da er tegn på kvalitet.
Og så gik det ned af bakke:
Mig: Hjælp mig mor!
Mor: Hvad skal jeg hjælpe dig med?
- Vi skal finde et slot.
- De har ikke slotte i Irma.
- Vi skal have et slot!
- Du får ikke noget slot i dag, kan vi ikke bygge et af klodser, når vi kommer hjem.
- Nej, for det kan man jo ikke gå ind i.
- Nej, det kan jeg godt se, kan vi så ikke lege at teltet er et slot.
- Nej!
Så var der lidt brok, der ikke behøves videregives. Humøret blev bedre, da jeg fik lov til at bære de økologiske fuldkornskiks – min mor overvejer at foreslå Urtekram, at de pakker dem ind i lilla papir, selvom det nok ikke signalerer hverken fuldkorn eller økologi.
Dialogen fortsatte på hjemturen:
- Vi skal købe et kongerige.
- Et kongerige, det kan man ikke købe.
- Jo, det skal vi.
- Det kan vi ikke.
- Så kan jeg ikke være prinsesse jo.
- Nå, jamen vi har ikke råd til at købe et kongeringe, så mange penge har vi slet ikke.
- Så klare vi os uden penge!
- Det bliver altså svært…(tænke, tænke) Lejligheden er vores kongerige.
- Neeeej, den ligger indenfor.
Så hvis der er nogen der ved, hvor man kan erhverve sig et billigt kongeringe, så send en mail!
Continue reading Et kongerige, et kongerige, min hest for et kongerige!